Om Årø   -   Ting at se på Årø   -   Aktiviteter   -   Indkøb på Årø   -   Aarø projektet   -   Overnatning   -   Spisesteder   -   Foreninger på Årø   -   Links

 

Gåture rundt på Årø.

Haderslev Kommune har lavet en flot folder om Årø og Årøsund-området, hvor der også er beskrevet nogle dejlige gåture rundt på øen - med en længde alt efter hvor lang tid man vil bruge på en tur.

Folderen kan du både få udleveret på øen (på færgen) eller kan hentes her fra hjemmesiden:  

aaro_og_aarosund_2009 (2).pdf

Turforslag 1 - 1,5 km.

Denne korte tur går ind imod byen om mod nord til Løkke, hvor øens galleri ligger. Inden man når byen, passerer man en bro og diget med stormflodsstenen. Bag diget er der en lille plads, "æ bøes" (børsen), som i dag fremstår som en udvidelse af vejen. I tidligere tider var stedet, hvor byens mænd mødtes dagligt for at udveksle og drøfte vejr og vind. Fra Løkke skal man samme vej tilbage.

Turforslag 2 -  4,5 km.

Ruten går gennem byen og forbi øens kirke "Julekirken". Efter kirken er der frit udsyn over det flade land mod vest, nord og øst. Ruten går forbi en lille skov og videre af øens ældste dige "Æ Højvej". Fra havdiget, hvor der også er et fugletårn, kan man se over på Aarø Kalv med fuglereservatet, og fra markvejen norpå kan man gå ind til en kæmpestor sten, som har ligget her siden istiden. Stenen ligger delvist begravet. På tilbagevejen kan man tage en afstikker til pumpestationen, som afvander moserne.

Turforslag 3 -  4,5 km.

Ruten går gennem Aarø bys unikke miljø og sydover ad "Æ Stoevej". Fra Bolmose Ende kan man gå ad en mindre vej til Aarø Kalv, eller man kan fortsætte ad "Æ Stoevej" tilbage til byen. Her kommer man forbi den nedlagte skole og forsamlingshuset "Aarøhus".

 

Turforslag 4 -  6,5 km.

Ruten går fra havnens stejleplads til fyrtårnet og følger herfra kysten til rastepladsen ved Aarø Kalv. Det meste af turen går langs strandén, og man kommer forbi klinterne ved sydkysten, hvor digesvalerne yngler. Tilbageturen går ad vejen til byen. Solidt fodtøj tilrådes på denne rute.