Om Årø   -   Ting at se på Årø   -   Aktiviteter   -   Indkøb på Årø   -   Aarø projektet   -   Overnatning   -   Spisesteder   -   Foreninger på Årø   -   Links

 

Der er lavet en ny naturlegeplads på Årø.

Mest for børn - men også for voksne.

Naturlegepladsen ligger tæt på lejrskolen og sportspladsen.

 

Kommer i fra havnen, skal i holde til højre ved forsamlingshuset, så er der kun 100 meter tilbage.

 

”MADPAKKEHUSET”

 

 

Her kan I spise madpakken, hvis vejrguderne ikke er med på turen.

 

Er vejret fint, kan I også vælge at bruge en af de 3 grillpladser.

 

Husk selv at medbringe grillkul eller engangsgrill. Der er plads til flere ved grillstedet.

 

Der er også en stort bålsted,  som kan bruges til hygge og måske snobrød og pølser.

 

I skoven er der anlagt stier, der indbyder til en ”JUNGLETUR”. Kan man mon møde nogle dyr undervejs? Hold øjne og ører åbne.

 

 

På legepladsen kan man næsten lege ”jorden er giftig”. Der er balanceredskaber, gynger m.m.

 

De stærke kan prøve kræfter med ”KLATREVÆGGEN”.

 

 

På pladsen er der også plads til at spille bold; men til de store fodboldkampe kan sportspladsen bruges. Her er der sat mål op.

 

Her er der også en petanque bane; men I skal selv medbringe kugler.

 

Er I på havnen, kan I bruge de fiskenet og spande, der står dernede. Så kan I også se, hvad vandet har at byde på.

 

Vil I tage den lange tur fra fyret og mod syd, kan I måske være heldige at se marsvin.

 

Kommer I længere rundt, kan I se masser af digesvaler og se, hvordan havet hver vinter æder af vores dejlige ø.

 

 

Særligt tilbud til skoler og børnehaver.

 

I forbindelse med naturlegepladsen er der mulighed for skoler og børnehaver at låne en natur/teknik kasse, med følgende indhold: Fiskarsplanteskeer (3 stk.), spand med låg (2 stk.), forstørrelsesglas (3 stk.), snittekniv (5 stk.), håndsav (1stk.), rygsæk (1 stk.), rulle med snor (1 stk.), kompas (2 stk.), fiskenet (10 stk.), bogen ”Fugle ved skov og hegn” (inkl. CD med fuglestemmer) samt bøgerne ”Fugle ved strand og kyst”, ”Danmarks flora” og ”Svampebog”.

 

 Kasserne kan lånes ved henvendelse til Metha Lund telefon: 74584910 eller Birthe Theede telefon 74584678.

 

 

 

Med venlig hilsen

Legepladsudvalget under Aarø Beboerforening.