Om Årø   -   Ting at se på Årø   -   Aktiviteter   -   Indkøb på Årø   -   Aarø projektet   -   Overnatning   -   Spisesteder   -   Foreninger på Årø   -   Links

 

Årø kirke.

Tæt på byen ligger den ligge kirken på Årø. Den blev opført i 1906 og indviet den 30. decmber 1906, og fik derfor navnet Julekirken.

Skulle du have lyst til at deltage i gudtjenesten, eller måske holde et bryllup i den lille hyggelige kirke, så finder du flere oplysninger her:

www.haderslevdomprovsti.dk/osby/

Lidt mere om kirkens historie:

Øen fik i 1906 sin egen kirke.

Kirken blev taget i brug første gang juleaften, men officelt indviet den 30. dec. 1906, deraf navnet Julekirken. I højre hjørne af kirken, ud mod vejen er der muret en flaske ind, som indeholder en skrivelse af gårdejer og øens daværende matador Christian Martensen.

Jorden, hvorpå kirken er bygget, er skænket af Christian Martensen. Han stillede som betingelse, at han blev begravet til højre for indgangen til kirkegården og hans bedste, ven Knud Sørensen, blev begravet til venstre for indgangen.

Christian Martensen var en meget økonomisk velstillet mand, som gerne hjalp folk han kendte økonomisk, hvis de havde brug for det.

Før kirken blev bygget, foregik de kirkelige handlinger på øens skole og ved begravelser blev kisten roet over sundet og transporteret til Øsby kirkegård. Mændene gik så efter kisten den 5 km. lange vej til Øsby. Kvinderne tog afsked med kisten ved Kongebroen, på Aarø havn.

 

I kirken hænger der en mindetavle over 10 faldne øboer, som faldt i henholdsvis Rusland, Rumænien og Frankrig i 1. verdenskrig. Soldaterne kæmpede på tysk side, da Aarø i1864-1920 tilhørte Nordschleswig. Der deltog ca. 50 mand fra Aarø i krigen, de 10 kom aldrig hjem igen.

 

På kirkegården står der en mindesten over 6 tyske soldater, som druknede den 16. januar 1916. De forsøgte at komme over sundet i dårligt vejr. Tidligt om morgenen skulle M. Andresen fragte landstormsmænd til Aarøsund. Hvad der helt præcist er sket lader sig ikke fastslå. Forskellige omstændigheder såsom overbelastning af den lille båd, den urolige sø, mørket, passagerernes uvildighed til at hjælpe Andresen, kan have spillet en rolle.

Stenen er rejst godt et år senere, som en mindesten, den er tilvirket af en vandreblok og rejst af en landstormsmand

Der var på et tidspunkt megen uro omkring stenen. Den lå pludselig en dag væltet og begravet i jorden.

G. Toft skrev så disse vers og sendte dem til avisen ”Sønderjyden” den 26. marts 1948.

Det sidste vers er skrevet mange år senere af Svend Arne Sørensen.

 

Væltet mindesten på Aarø kirkegård.

 

Runesten på kæmpegrave,

som på Danmarks marker står.

Bliver fredet, som en gave,

fra en fortid barsk og hård.

 

Sådan bør det altid være,

mindesten skal værnes om.

Og skal holdes højt i ære,

vogtes, som en helligdom.

 

Den var rejst af kammerater,

hist på Aarø kirkegård.

Mindesten for seks soldater,

og den stod der 30 år.

 

Men en dag blev folk forbavset,

da det sære syn man så.

Dybt begravet, slængt i snavset,

mindestenen, væltet lå.

 

Når man sagen ret betænker,

burde gives klar besked.

Hvorfor man så hånligt krænker,

dødens sidste hvilested.

 

Der er mange folk, som mener,

at der her blev handlet slet.

Selvom provsten, Herrens tjener,

måske syntes det var ret.

 

G. Toft

  

 

Tilføjelsen  af Sv. Arne Sørensen:

 

Lad aldrig sådan noget ske,

lad dog de døde, have fred.

Onkler, brødre faldt i fremmedjord,

mon også der, en ondskab bor.