Aarø Logo

Aarø
Aarø
Aarø
Aarø
Aarø
Aarø

CAMINO på Aarø

Camino Haderslev Næs

Camino Haderslev Næs er en 106 km. lang vandre og cykelrute skabt af frivillige kræfter på Haderslev Næs.

Ruten forløber langs natursti, asfalterede stier, markveje, grusveje og små landeveje. Kun på meget få og korte strækninger forløber ruten langs hovedvej. Den binder de to kirker i Haderslev Domsogn sammen med syv landsbykirker på Haderslev Næs, og på Aarø, hvor Julekirken er en del af ruten.

kirke

Du finder flere oplysninger om Camino Haderslev Næs her: www.caminohaderslev.dk

Lidt mere om Julekirkens historie:

Da Julekirken på Aarø har en meget spændende historie omkring sin tilblivelse, har professor Carsten Bach-Nielsen fra Aarhus Universitet dykket ned i historien og skrevet en bog om emnet.

Vi bringer her et uddrag af bogen som et rigtig godt suppelement til hvorfor, der blev bygget en kirke på Aarø:

Er det altid jul på Aarø – når nu øens kirke hedder Julekirken? Bag navnet skjuler sig en historie, der går tilbage til tiden mellem 1864 og 1920, da Aarø var del af Det tyske Kejserrige. Aarøsund er dybt og har stærk strøm. Før 1906 var der ingen kirke og kirkegård på Aarø, og de døde kunne om vinteren ikke sejles over til begravelse på kirkegården i Øsby. Kisterne kunne i ugevis vente på Aarø.

Dette måtte der gøres noget ved, og Aarøs rigeste mand, Christian Martensen, forærede derfor i 1901 en grund, der kunne indvies som kirkegård. Her skulle der opføres et kapel. Dette var de tyske kirkelige myndigheder indforstået med, men der stilledes nogle juridiske krav til giveren – og det brød man sig ikke om på den udpræget dansksindede ø. Disse modsætninger blev ikke mindre i løbet af kapellets byggeperiode.

Man ville på Aarø gerne have et fint kapel, der var tegnet af den tyske arkitekt, F.W. Jablonowski i Haderslev. De kirkelige myndigheder søgte at skaffe pengene. Byggeprocessen blev et tovtrækkeri, der endte med, at hele projektet blev sendt til Berlin. Her skulle Kultusministeriet undersøge, om en ø i Lillebælt virkelig skulle have et så prangende kapel. Enden blev, at man i Berlin tilbød et lige så dyrt kapel, der blot var tegnet af en anden arkitekt, Heinrich Clausen. Sådan blev det, skønt den videre byggeproces ikke blev uden knaster.

I 1906 meddelte biskop Theodor Kaftan, at han ville indvie kapellet den 30. december 1906. Det skulle være i julen. Hvorfor? Tyskland var i 1906 en ekspanderende verdensmagt. Kejser Wilhelm II og kejserinde Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg var stærkt involveret i den lutherske kirke både i Nordslesvig og i det preussisk-anglikanske bispedømme i Palæstina. Overalt i det lutherske Tyskland samlede man ind til dette formål gennem Jerusalemsforeningerne.

I 1898 rejste kejserparret til Palæstina, for den 31. oktober at indvie den nye tyske hovedkirke i Jerusalem. Med på rejsen var to skandinaviske bisper – og biskop Kaftan fra Slesvig. Sammen med kejserparret holdt han gudstjeneste i den tyske Julekirke i Betlehem, hvor han oplevede den fredsbudskab, der lå i juleevangeliet: at to folk med forskellige sprog kunne holde fælles gudstjeneste.

Det var denne oplevelse og vision, Kaftan bragte med til Aarø i julen 1906, da han til øboernes overraskelse indviede den smukke kirke som julekirke – med henvisning til Julekirken i Palæstina. Nu var det ikke blot et kapel, Aarø fik, men en egentlig kirke – hvortil kom et ansvar for at udgøre en ny menighed under julefredens fortegn. Nu var der tysk Julekirke og menighed i nord og syd – i Palæstina og på Aarø i Lillebælt.

(Af Carsten Bach-Nielsen)

Kalender oversigt

Højmessen i Aarø Kirke Søn. d. 19. Nov, 2017 Kl. 10:45 - 13:00
Gymnastik Aarøhus Man. d. 20. Nov, 2017 Kl. 19:00 - 20:00
Ældreaktiviteter i Aarøhus Ons. d. 22. Nov, 2017 Kl. 14:00 - 17:00
Ungdomsklub på Aarø Tor. d. 23. Nov, 2017 Kl. 17:00 - 21:00
Servietfolderlauget på Aarø Tor. d. 23. Nov, 2017 Kl. 18:00 - 22:00
Fasanjagt på Aarø Lør. d. 25. Nov, 2017 Kl. 10:00 - 15:00
Fasanjagt på Aarø Lør. d. 25. Nov, 2017 Kl. 10:00 - 15:00
Gymnastik Aarøhus Man. d. 27. Nov, 2017 Kl. 19:00 - 20:00
Julehygge Tir. d. 28. Nov, 2017 Kl. 19:00 - 22:00
Ældreaktiviteter i Aarøhus Ons. d. 29. Nov, 2017 Kl. 14:00 - 17:00

© 2014 - Aarø Beboerforening | Webmaster  E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.